72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Onlinemedier

Onlinemedier

Onlinemedier er medier på internettet. Det er alt fra digitale nyheder, sociale medier, webportaler, blogs, webshops og lignende; fra enmandssalg af hjemmelavede kattehalsbånd via en privatejet blog til store koncerners nyheds-livefeeds.

De digitale medier er essentielle i dag. Det er de færreste, der ikke har en digital version af sig selv, hvad enten privat eller kommercielt, og ni ud af ti voksne mennesker i Danmark har adgang til internettet og benytter det dagligt i deres informationssøgning. Det er forventeligt, at man kan søge information om alting online, når man har brug for det, og derfor er manglede online information i dag et groft minus, når der skal handles.

Det er til virksomhedernes fordel, at det er meget nemmere at målrette til præcis det segment, man ønsker. Det er også nemmere at måle, om det rammer rigtigt ved hjælp af Google Analytics, kliksporing og lignende. Dialogen er ligetil med eksisterende og potentielle kunder, feedback kan være øjeblikkelig, man kan hurtigt tilføje nyt, fjerne gammelt, rette fejl, og så er der selvfølgelig de reducerede omkostninger til produktion og distribution.

Konkurrencen i mediebilledet ændrede sig drastisk, da det gik digitalt. Alle kan nemlig være med online, hvor det stort set intet koster at drive et medie. Det betyder, at alle i branchen har været nødt til at gentænke, hvordan de forholder sig til konkurrence og lære at navigere i det, så de tiltrækker de rigtige målgrupper.

Man skal både kunne være et professionelt medie i sig selv og også kunne vurdere og interagere med andre relevante medier, der ændrer sig konstant.

Som med al strategi skal virksomheden tage udgangspunkt i, hvor man vil hen, hvorfor og hvad ens mål er med forretningen. Hvem skal virksomheden have fat i? Og hvordan måler man succesen?

At have succes online forudsætter, at man har den rigtige forretning, den rigtige organisation af kommunikationen og en god relation til kunderne.

Kunderne er flygtige online – fanges de ikke ind af dit site eller din shop på mindre end 20 sekunder, så er de klikket videre. Førstehåndsindtrykket er vanvittigt vigtigt. Al kommunikation ud fra virksomheden skal være målrettet og gennemarbejdet, hvis man vil holde på sit publikum.

Du kan få hjælp til din kommunikation hos Vendemus Tekst www.vendemus-tekst.dk