72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Kano & Kajak

Magasinet Kano & Kajak udgives af Dansk Kano og Kajak Forbund og sendes til samtlige 22.000 medlemmer fem gange årligt. Kano & Kajak er et flot og indbydende livsstilsmagasin, som tager dig med på en rejse til alle hjørner af kano- og kajaksporten, både nationalt og internationalt.

Med spændende historier om eliten, kap, surf, fos, kano og havkajak samt nærgående interviews er Kano & Kajak det perfekte magasin for alle kano- og kajakentusiaster. Magasinet behandler desuden de seneste trends inden for området og inspirerer læserne ved bl.a. at belyse rejser, destinationer, grej, gear og test. Det skaber rum for debat og læserindlæg og bringer desuden kalenderstof, så læserne holdes opdateret om, hvad der rører sig. Indholdet indbyder også almindeligt friluftsinteresserede til at læse med.

Redaktør på Magasinet Kano & Kajak er Lars Bo Nielsen. Dansk Kano & Kajak Forbund er i flot vækst. I dag har forbundet godt 22.000 medlemmer.

Download medieinformationen til højre på denne side for yderligere informationer om udgivelser og deadlines, annonceformater og priser.